Undallslund (Henrettelsplads 1946-49)
Da man genindførte dødstraffen i 1945 blev det efter svære forhandlinger besluttet, at henrettelserne skulle foretages af politiet.
Der blev tegnet et "Henrettelsesskur", der kun blev udført i to eksemplarer. Det ene blev opstillet på Marinestation Holmen i København og det andet på det militære område Undallslund nordvest for Viborg.
Henrettelsespladsen i Østdanmark, der i mange år har været åben for civil adgang, er meget præcis beskrevet mange steder.
Henrettelsespladsen i Vestdanmark har i snart 10 år været åben for off. adgang. Selv pladsen med skuret blev allerede i 1950-1951 ændret, så det ville være svært at se nøjagtig placering.
Henrettelsespladsen i Jylland
Pladsen ved indrettet i en del af en tidligere tysk pansergrav. Der lå en stribe pansergrave tæt ved. Kun det omtalte anlæg blev udjævnet. I dag er området helt tilgroet. Nabogravene blev senere udjævnet, så det ikke skulle været for let at genfinde den tildækkende pansergrav.
Bag pansergravspærringen lå der et større tysk område med ammunitionsdepoter. Enkelte af de depoter eksisterer. Senere anvendt af dansk militær.
Uddrag fra Det danske Hedeselskabs tidsskrift 1945. Bygninger farvelagt digitalt.
Tegning af pladsen indtegnet på det aktuelle sted.
Indgang til pladsen og indgang set indefra.
Indgangen set indefra. Det er anført at "Bygning 65" blev brugt til opbevaring af redskaber, der skulle bruges på selve henrettelsespladsen.
Politifolkenes plads og skuret. Der findes ikke kendte fotos af dette henrettelsesskur med åbne porte. Th. Gang til området bag politiets standplads.
Politifolkenes plads med projektører og i forgrunden bagsiden af henrettelsesskuret.
Justitsministeriets arkitekt Knud V. Barfoed havde tegnet skuret, der blev kaldt "skiveskur" for ikke at afsløre den egentlige funktion. Skuret er fotograferet i København, men skuret i Viborg var magen til, men bevoksningen omkring skuret i Viborg var lidt mere sparsom.
Fotos fra Henrettelsespladserne er fra arkiver tilhørende: Henrik Gjøde Nielsen, Poul Erik Karstoft Bendixen og Dan Mouritzsen. Desuden fotos og tegninger fra Politimuseet og Frihedsmuseet. Artikel og oplysninger er bl.a. fra Dorte Kook Lyngholm.
I en folder om plantager, som Viborg Kommune har udgivet, kan man læse, at henrettelsespladsen ikke kan findes i dag. Men tilsyneladende har man alligevel en ret præcis idé om, hvor det var?
Pladsen i dag
Historikeren Henrik Gjøde Nielsen skriver i bogen: "En by i krig - Viborg (2012)": "Sporene blev kendelige, da man slettede dem". Man skal bare finde Bunker 65 (som den hed dengang) og lige over for har man stedet. Man planerede området, men ikke de tilsvarende tyske jordanlæg i samme række.
Ofte har journalister nævnt, at man ikke kan finde stedet. Det har flere fagfolk rystet på hovedet af, da stedet kendes meget præcist. Det der burde stå er, at stedet i dag er svært genkendeligt i forhold til 1950.
Man følger vejen ind i plantagen fra Skivevej. Når man passerer Undallslund Trailcenter følger man fortsat Skivevej ca. 580 m.
Når vejen slutter drejer man til højre ad S.E. Johnstad-Møllersvej ca. 435 m. Når man derefter drejer lidt til højre ad samme vej, står man langs bagsiden af Henrettelspladsen.
Her drejes til højre ad C.G.G. Schøllersvej og man befinder sig nu på nordøstsiden af selve Henrettelsespladsen. Drejer efter ca. 50 m igen til højre finder man ca. 50 m inde ad denne sti daværende indgang til pladsen.
En historie
I 2013 forlod militæret området. Nogle år senere opstod en historie om, at "en ansat o.l." havde opsat "et skilt" på stedet med faktuelle oplysninger. Efterfølgende skulle Viborg Kommune have fjernet det omtalte skilt.
Måske er historien opstået af følgende: Kritian Rosendal, privat forsker fra Fyn, havde i forbindelse med en planlagt bogudgivelse markeret pladsen med fire landinspektørpæle. Et planlagt skilt nåede ikke at blive opsat. Pælene blev ret hurtigt fjernet af mandskab fra Viborg Kommune.
Den 21. juni 2021 lavede Kristian Rosendal opmålinger på stedet. (Fotos: Kristian Rosendal).
Opmåling i 2021 af indgang til pladsen. Foto fra 1949 af indgang indsat på foto fra 2021. (Foto og kollage: Kristian Rosendal).